Både i Hobro og Hadsund blev mexicansk drama opført i utraditionelle rammer

Skuespiller Amira Jensen gav over to aftener publikum i Teaterkredsen Mariagerfjord en stor, intens oplevelse i forestillingen ”Viva La Frida” om den mexicanske maler Frida Khalo.

Forestillingen blev hhv. spillet på Davinci Ristorante i Hadsund og på Kunstetagerne i Hobro, og begge aftener var det dybt gribende at følge Amira Jensens skildring af Frida Khalos liv, som hendes søster Kristina oplevede det.

Kristina der i et had/kærlighedsforhold til søsteren måtte tåle alle Fridas luner, se hende blive gift med maleren Diego Rivera, se hende synke ned i et større og større misbrug af tequila og piller og opleve hendes død.

Amira Jensen formåede med sin skuespilkunst at få publikum til at glemme alt om klamt, gråt novembervejr, og efter forestillingen tog hun sig tid til artist talk, hvor hun passioneret fortalte om, hvordan hun havde skabt forestillingen og svarede på spørgsmål fra et interesseret publikum.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...