Som du nu kan se i Den Gamle Biogaf i Mariager, når filmklubben 9. september har sæsonpremiere

MARIAGER: Harry Dean Stanton - skuespilleren med det bedrøvede og insisterende blik - nåede i en alder af 91 år at spille en 90-årig eremit, inden han drog sit sidste suk.

”Lucky” fra 2017 er allerede blevet en kultfilm, som du nu kan se i Den Gamle Biogaf i Mariager, når filmklubben 9. september har sæsonpremiere.

I de seneste over 30 år har klubben fornøjet sine medlemmer med kvalitetsfilm i Den Gamle Biograf.

Den er en interesseklub drevet af frivillige amatører.

Cafébiograf

Sæsonprogrammet omfatter som altid ni film med stor geografisk spredning - dejlige film som du sjældent ser i områdets foreningsdrevne biografer.

Og sæsonen åbnes altså med kultfilmen Lucky om den 90 årige eneboer og hans refleksioner over livet.

Harry Dean Stanton (Paris, Texas) spiller eminent.

Mariager Filmklub er en cafebiograf som vægter det sociale samvær .

Den giver rum for diskussionen over en kop kaffe eller et glas vin i pausen - midtvejs i filmen.

Om medlemskab kan du læse på filmklubbens hjemmeside - www.mariagerfilmklub.dk eller på Facebook.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...