FILM: Steen Madsen tager dig 26. februar tilbage til tresserne, halvfjerdserne og firserne i Hadsund Kulturcenter - i levende film og foto

HADSUND: Steen Madsen står i spidsen for en filmaften onsdag 26. februar klokken 19.

I Hadsund Kulturcenter bliver du i levende billeder, sorthvide fotos og farvebilleder taget med til et Hadsund, som det glimtvis tog sig ud i tresserne, halvfjerdserne og firserne.

Det er Ældre Sagen i Hadsund, som inviterer til film-aften med Steen Madsen

Og tager dig med på en rundtur i Hadsund gennem tre årtier.

Masser af nostalgi

Se eksempelvis nogle af skibene, der sejlede på fjorden, billeder fra Himmerlandsfesten og fra den børnefest, byen fejrede inden åbningen af den nye bro.

Herefter fulgte brofesten.

Store Robert blev 60 år. Poul Kristiansen fik kunst til byen, og der vises billeder fra Hadsund Roklub.

200 billeder, du ikke har set

Fiskerihavnen, skoleorkestret m.m. vil blive vist - i alt omkring 200 nye billeder, du ikke har set før.

Der vises også en film, alt sammen på storskærm.

Til hver enkelt foto får du mulighed for at komme med en kommentar.

Tilmelding er nødvendig på hjemmesiden www.aeldresagen.dk/hadsund.

Du kan også kontakte enten Inger Lene Pedersen eller Lilli Harbo.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...