Peter Ingemann og Størst kommer til Øster Hurup til april.

ØSTER HURUP: Event Øster Hurup har gennem de sidste par år, haft flere populærere foredragsholdere på besøg i kystbyen.

- Han har været på vores ønskeseddel længe, og vi er glade og stolte over, at kunne præsentere Peter Ingemann og hans foredrag: ”STØRST” onsdag 3. april i Multihuset Øster Hurup, oplyser formand for Event Øster Hurup, Jan Andersen.

Peter Ingemann er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2001. Han blev efterfølgende ansat ved DR i Århus, hvor han var vært på populære programmer som Guld og grønne skove og SOS – jeg har gjort det selv. I 2004 blev han vært på programmet Hammerslag og senere Nybyggerne, Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed og Den store bagedyst.

I 2013 skiftede han til TV2 for at blive vært på den succesrige programserie: Størst, hvor han besøger de største steder og ting verden over som f.eks. krydstogtskibe, bygninger, restauranter og events.

I foredraget ”Størst” tager Peter Ingemann publikum med på en fantastisk rejse igennem hele Størst-programserien. Publikum kommer med bag kulisserne på serien og får fortalt nogle af hemmelighederne bag succesen af Størst og ikke mindst de mange sjove sidehistorier, der ikke er kommet med i de endelige programmer.

Billetter til foredraget, kunne være en god julegave til ham eller hende der har alt, og vi garanterer for en underholdende aften, siger Jan Andersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...