Firmaet tilbyder reparation og service af din computer, Mac, iPnone, iPad og smartphone

Der har været fart på, siden Stig Zeidler i 2016 startede sit eget firma ZRep.dk, som har speciliseret sig i at reparere og servicere iPhones og iPads fra hjemadressen, sideløbende med at Stig Zeidler i opstartsperioden har haft fast arbejde som sælger hos JKF i Als.

Stig opkøbte på et tidspunkt sin leverandør af reservedele Phone-Parts ApS, og grundet travlhed og vokseværk i ZRep.dk opsagde han sit faste arbejde i 2019.

I marts 2020 blev lokalerne på hjemmeadressen for trang, så ZRep.dk og Phone-Parts rykkede derfor til Aalborgvej 52 i Hadsund – lokalerne er sidenhen udvidet.

I april 2020 blev Sissel Lauritsen ansat. Hun varetager primært opgaver i forbindelse med Phone-Parts, der sælger reservedele til iPhones, iPads og MacBooks.

- Sortimentet er vokset, og det er ikke mere kun reparationer af iPhones, Samsung, Huawei og iPads, Zrep.dk kan tilbyde. Vi tilbyder nu også reparation af Mac, computer og øvrige it-løsninger, oplyser Stig Zeidler.

Hos ZRep.dk har de flere års erfaring med Apple’s produkter og udfører alle former for iPhone og iPad-reparationer.

- Vi forhandler også tilbehør dertil, såsom panserglas, oplader og andet tilbehør i en godkendt kvalitet. Sortimentet vil løbende blive udvidet med blandt andet covers, oplyser Stig Zeidler.

Til november udvider ZRep.dk igen.

– Vi har været så heldige at få Jesper Hedeman ansat på fuldtid som butiksansvarlig på ZRep.dk.

- Jesper Hedeman har godt 10 års erfaring inden for området, og han og jeg kan derfor supplere hinanden, således kunderne får den bedst mulig service, forudser Stig Zeidler.

Udover Jesper Hedeman og Sissel Lauritsen består medarbejderstaben også af tre ungarbejdere på deltid.

- Vi er selvfølgelig utroligt glade for den udvikling, firmaet har været inde i, og vil gerne rose alle vores kunder for at støtte op om vores virksomhed, erklærer Stig Zeidler.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...