Safwan Ajam fra Syrien serverer sunde sandwich, burgere og middagsmenuer fra Jernbanegade

HADSUND: Knap var nytårsraketterne fyret af, før Hadsund fik et nyt og spændende spisested.

2. januar åbnede Safwan Ajam ”Falafel Hadsund” på Jernbanegade 4 i samme bygning hvor Rutebilstationen har til huse.

Safwan og hans familie kommer fra Syrien og har været i Danmark i 3½ år, og de bor nu i Hadsund, hvor de er faldet godt til.

Fra sit hjemland har Safwan stor erfaring med madlavning, desuden har han været i praktik i Aalborg inden han besluttede sig for at blive selvstændig.

Lokalerne er holdt i lyse farver med små borde, hvor en hel familie kan spise sig mætte for få penge eller man kan tage maden med hjem.

Falafel

Er et grov eller lyst fladbrød, baguette eller tortilla med 10 forskellige slags indhold og alt er lavet fra bunden.

Lækre, sunde sandwich, burgere, forretter og middagsmenu til 1 eller 2 personer samt en familiemenu, men de 3 menuer skal bestilles 3 timer før og består af kylling, der bliver stegt i gasovn og er sprøde og saftige.

Der er 10% rabat på kyllingemenuerne fredag samt lørdag og der er masser af dejligt tilbehør, f.eks. tabbuleh, hummus, tzatziki og dyppelse.

Falafel Hadsund laver også mad til større selskaber og arrangementer, men kig på Facebook eller hent et menukort.

Safwan håber, at mange får lyst til at smage hans hjemmelavede falafel, så kig ind til ham og det nye spisested.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...