Fremtiden efter det nye supersygehus i Aalborg diskuteres tirsdag 3. december klokken 13.30 i Hobro Idrætscenter

HOBRO: Hvordan ser den fremtidige sygehusstruktur i Region Nordjylland ud, når det nye supersygehus i Aalborg står færdig?

Bliver Hobro sygehus bevaret?

De spørgsmål håber Faglige Seniorer i Mariagerfjord at få svar på under debatmødet i eftermiddag (tirsdag) 3. december klokken 13.30.

I debatten, der foregår i Hobro Idrætscenter (Multisalen), deltager tre politikere - nemlig regionsrådsformand Ulla Astman (S), regionsnæstformand Lone Sondrup (V) samt viceborgmester i Mariagerfjord Leif Skaarup (S).

Velfungerende sygehus

Faglige Seniorer Mariagerfjord vil kæmpe for områdets sygehus.

- Vi har i dag et velfungerende sygehus her i Hobro med mange velfungerende funktioner - herunder et lille akut modtagerafsnit, ambulatorium for mave-tarmkirurgi, anæstesi og kirurgisk dagafsnit.

- Dertil har vi et godt og dygtigt personale, der gør en stor indsats for at behandle patienterne godt under indlæggelse, argumenterer Erik Jensen, der er konsulent hos Faglige Seniorer. Erik Jensen

- Og én anden ting, vi ikke må glemme, er, at det en nemt at komme til og fra Hobro sygehus, der ligger tæt på banen og gode busforbindelser.

- Dertil kommer, hvad den nye sundhedsreform kommer til at betyde for sygehuset og kommunen samt de praktiserende læger.

Sundhedscentre

- Der er lagt op til, at kommunen skal overtage flere opgaver fra Region Nordjylland.

Hvilke opgaver er ikke helt klarlagt, men der lægges op til, at kommunen opretter sundhedscentre med tilknytning til de praktiserende læger.

- Her vil det jo være oplagt at benytte det nuværende sygehus som sundhedscenter for Hobro i stedet for at bruge penge på nye bygninger, frygter Erik Jensen.

- Med de opgaver, der lægges fra region til kommune, der i samarbejde med praktiserende læger skal forestå den videre behandling, melder spørgsmålet sig:

Har kommunerne tilstrækkeligt personale med de kvalifikationer som er nødvendige?

Hvad med økonomien?

Det kan ikke undgå at det kommer til at koste kommunen penge. Hvor skal komme fra?

Faglige Seniorer er af den opfattelse, at der hersker stor interesse for at bevare Hobro Sygehus - ikke bare hos ældregenerationen, men også blandt andre borgere i kommunen, forudser Erik Jensen.

Faglige Seniorer er en selvstændig organisation for fagbevægelsens seniormedlemmer.

Den tæller mere end 200.000 medlemmer fordelt på 470 seniorklubber over hele landet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...