AFTENSMAD: Als Sport & Event håber på mange spisende klokken 17.30

ALS: Als Sport & Event melder klar med et nyt initiativ.

Foreningen inviterer nemlig til fællesspisning i Als Hallen torsdag 30. januar - og med et enestående godt tilbud:

Maden denne første aften er nemlig gratis.

Gæsterne sætter sig til bords klokken 17.30 med en forventning om, at maden serveres fra klokken 18.

Menuen består af boller i karry med tilbehør.

Du har mulighed for at købe øl, vin og sodavand til maden.

Der er mulighed for fri leg i hallen for alle deltagende børn.

- Vi håber at se rigtig mange til en skøn og hyggelig aften i Als Hallens cafeteria, hvor vi gerne vil bidrage til at styrke sammenholdet og fællesskabet i byen, indbyder Als Sport & Event.

Du kan tilmelde dig ved at kontakte hallen.

Men sæt allerede nu kryds i kalenderen ud for torsdag 27. februar, hvor Als Sport & Event påny inviterer til fællesspisning i Als Hallen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...