REVY-STEMING: Nostalgien blomstrer, og publikum opfordres til at synge med 3. februar

HADSUND: Der bliver snart rig mulighed for at komme i vaskeægte revystemning og lade nostalgien blomstre.

Det sker, når Mariagerfjord Kulturskole mandag 3. februar inviterer indenfor til en aften i fællessangens tegn i Hadsund Kulturcenter.

Sangaftenen byder på et genhør med gamle landeplager som ”Glemmer du, så husker jeg det ord for ord” og andre gode gamle festlige revysange.

Alt sammen med solid opbakning fra Kulturskolens revyband og Mariagerfjord Lungekor. Og som tilhører opfordres du til at synge med.

Ind imellem vil der være enkelte solister, som underholder med en sang eller to, når publikum lige trænger til at hvile stemmen.

Arrangementet er ganske gratis, og der er ingen forhåndstilmelding.

I pausen vil der være mulighed for at købe kaffe og te i caféen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...