Er du til computerspil med andre så mød op, når Als E-sport starter sæsonen onsdag 18. september.

ALS: Als e-Sport åbnede døren, så der var mulighed for at se det flotte lokale, hvor man fremover får mulighed for at spille forskellige computerspil.

e-sports foreningen inviterer til opstartsmøde onsdag 18. september klokken 18.30 i Als Hallens Cafeteria.

Her håber man at forældre, børn og unge vil møde op og være med til at sætte dagsordenen for foreningen i fremtiden.

Næste arrangement for Als Sport & Event er i Spil Dansk Ugen onsdag 30. oktober i Als Hallen, i samarbejde med Als-Øster Hurup Kirkekor.

Her bliver der mulighed for at bruge stemmebåndene til at synge med på kendte melodier sammen med Kirkekoret.

Det er også dagen hvor man kan høre Als Mandekor for første gang.

15. november er datoen for en mandeaften i Als Hallen, hvor Bøfsandwich, a`la Als Cafeteria 1982 står på menuen.

Det er Als Sport & Event der er arrangør.

Billetter kan købes hos Meny Als.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...