Aldersgruppen 65-90 år efterspørger flere sundhedsydelser - og ikke alene i de sidste leveår

KOMMUNEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget hurtigere og mere end for resten af befolkningen. Faktisk er det den ældste del af borgerne, der bruger stort set alle de ekstra ressourcer, som i samme periode er blevet tilført sundhedsvæsenet.

Det viser en ny rapport med titlen ”Fremtidens sundhedsudgifter”, som VIVE har lavet for Danske Regioner.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og til at styrke kvalitetsudvikling, effektivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

Rapporten har undersøgt, hvordan det voksende antal ældre og den stigende gennemsnitlige levealder vil påvirke behovet for ressourcer i sundhedsvæsenet.

En af rapportens vigtigste konklusioner er, at de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. alderstrin for aldersgrupperne fra 65-90 år ser ud til at accelerere, mens de for yngre aldersgrupper ligger nogenlunde konstant.

- Hvis vi tegner en kurve over sundhedsudgifterne delt ud på borgernes alderstrin, så stiger kurven for de ældre alderstrin stejlere i dag, end den gjorde for ti år siden, siger professor i sundhedsøkonomi hos VIVE, Jakob Kjellberg.

Han understreger, at de nuværende modeller risikerer at undervurdere de kommende års vækstbehov i sundhedsomkostningerne.

Rapporten synliggør, at de sidste ti års stigning i sundhedsudgifterne hovedsageligt er gået til aldersgruppen fra 65 til 90 år. Stigningen skyldes, at de ældre aldersgrupper har en generel øget efterspørgsel efter sundhedsydelser og kan ikke blot tilskrives de innovationstunge områder kræft og hjertesygdomme.

I den internationale sundhedsøkonomiske videnskabelige litteratur har det været diskuteret, hvad der driver sundhedsudgifterne i vejret.

Nogle har peget på, at sundhedsudgifterne særligt er koncentreret om de sidste leveår, og at en stigende levetid derfor ikke vil medføre stigende sundhedsudgifter i sig selv, da udgifterne derfor blot udskydes.

Det er det, som betegnes som ”sund aldring”.

Andre har påpeget, at især ældre aldersgrupper får sundhedsudgifterne til at stige.

På opdrag af Danske Regioner har VIVE søgt at genskabe resultaterne fra en norsk analyse med brug af danske data.

Den norske analyse fandt tegn på at især ældre aldersgrupper får sundhedsudgifterne til at stige, nemlig at de gennemsnitlige sundhedsudgifter pr. alderstrin er steget mere for den ældre del af befolkningen end for de yngre, selv når man kontrollerer for andre faktorer såsom køn og faldende dødelighed.

VIVEs rapport konkluderer, at der er tegn på, at de danske gennemsnitsudgifter pr. alderstrin for aldersgrupperne fra 65-90 år accelererer.

Mønstret er dog ikke lige så tydeligt som det, den norske analyse fandt, hvor stigningerne kunne ses for alle aldersgrupper over 50 år.

Rapporten har desuden undersøgt, om stigningerne er drevet af de innovationstunge sygdomsområder kræft og hjertesygdomme.

Dette ikke er tilfældet, og det peger derfor på, at stigningerne snarere er drevet af en generel øget efterspørgsel på sundhedsydelser.

Samtidig finder analysen også, at afstand til død har betydning for sundhedsudgifterne, og at det primært ser i de fem sidste leveår at ældre aldersgrupper får sundhedsudgifterne til at stige.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...