Plejehjemmet Lundbyecentret i Aalborg indviede forleden deres store vægmaleri, som er udført af kunstneren Kiss Jönsson fra Hadsund

HADSUND: Se, se, se: Der er den gamle færge til København, og der er Obel Cigarfabrik, der har jeg arbejdet!

Den slags sætninger kunne man hører gang på gang, da Plejehjemmet Lundbyecentret i Aalborg for nylig indviede deres store vægmaleri, er udført af kunstneren Kiss Jönsson fra Hadsund.

Og ikke nok med det, det var ikke mindre end hele Aalborg by gæsterne kunne se, malet op på en over 17 m. lang væg.

Plejehjemslederen Marianne Savkov fortæller, at efter en større ombygning i 2014, stod man med en lang niche, som viste sig at være svær at indrette. Det lignede mere et langt venteværelse, end et sted hvor man kunne sidde og hygge sig sammen med andre beboere eller pårørende.

Personalet gruppede over en eller anden form for udsmykning i nicherne, og som om vore tanker var blevet hørt, stod kunstneren Kiss Jönsson pludselig hos os en dag, hvor hun fortalte om muligheden for vægmalerier. Og tanker blev gjort til handling.

Det blev besluttet at male udsigten over Aalborg. Og dermed bruge ”nichen” som et udkigspunkt over byen. Vi ville male alle kendte bygninger fra både ”gamle dage” og nutid, så nichen kunne blive et sted hvor man kunne genopfriske minder sammen med både personale, øvrige beboere og pårørende.

Og det er i høj grad lykkedes Kiss Jönsson at få hele byen klemt ind på væggen. Vi er så glade og har fået et helt fantastisk vægmaleri fortæller Marianne Savkov der også tilføjer; efter maleriets færdiggørelse har vi bl.a. oplevet en pårørende, som havde taget termokanden med derned sammen med sin gamle mor. Der sad de så på bænken og fik kaffe og snakkede om gamle dage. Det kalder jeg hygge og nærvær slutter Marianne Savkov.

Kiss Jönsson lever af at male på vægge. Det er ofte plejehjem der benytter hendes evner med penslen, men f.eks. også Kulturhuset i Blokhus kan fremvise mange flotte udsmykninger af hendes hånd.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...