1914-18: Tyskens og danskens forskellige mindesmærker i det sønderjyske skildres i foredrag 3. februar på Den Bette Skole

SKELUND: Hvis du vil være klogere på mindesmærker og to mindekulturer - den dansk og den tyske - i Sønderjylland efter Verdenskrigen 1914-1918, så er det på Den Bette Skole i Skelund, der foregår.

Her indbydes til en ”historisk eftermiddag” mandag 3. februar, hvor dr. phil. Lars N. Henningsen tager afsæt i ”kamp om de faldnes minde”.

Det sker i et samarbejde mellem Grænseforeningen og Seniorhøjskolen i Skelund.

Der eksisterer en stor og lang historie om mindesmærker og mindekultur i Sønderjylland efter Verdenskrigen 1914-1918.

To forskellige mindekulturer

Hvert sogn i Sønderjylland har sit mindesmærke over de faldne i Første Verdenskrig.

Mindre kendt er det, at der i en del sogne opstod strid om mindesmærket.

Danske sønderjyder så de faldne som ofre for en sag, der ikke var deres.

Tysksindede så soldaterne som helte faldet for det tyske fædreland.

Det skabte to mindekulturer.

I 1930erne fejrede det tyske mindretal hvert år såkaldte ”heldengedenktage” under hagekorset.

De dansksindede svarede i 1936 med at oprette foreningen Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere og gjorde derefter 11. november til dansk mindedag.

I foredraget fortælles om mindesmærkerne og de dramatiske stridigheder, som de blev centrum i.

Lars N. Henningsen vil således berette om begivenheder, der kan siges at være aktuelle som optakt til fejringen af 100året for genforeningen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...