Legepladsen på havnen i Øster Hurup var et hit hos børnene i Als og Øster Hurups dagplejegrupper

I år holdt hele Als og Øster Hurup dagplejegruppe dagplejedag på havnen i Øster Hurup.

- Og det blev til en rigtig dejlig havnedag, oplyser Christiane Domino på dagplejernes vegne, børnene blev afleveret og hentet på havnen. Vi benyttede os af havnens skønne faciliteter og legepladsen var et absolut hit. Inden middag gik alle en tur rundt på havnen og så alle de flotte både store som små. Der var et stor skib der gravede i havnebassinet.

Inden vi vendte tilbage var alle omkring fiskehuset for at købe fisk til middagsmaden og børnene havde stor fornøjelse af at se alle fiskene i køledisken og der blev interesseret spurgt indtil ”hvad er det for en?”

Efter dejlig middagsmad tog alle børnene en velfortjent og tiltrængt lur inden de igen var klar til at indtage den skønne legeplads, og hygge med alle vennerne.

Forældrene var budt til eftermiddagskaffe og nød en stund med børnene inden dagen var over. En fantastisk dag der blev nydt i forårets skønne vejr og til vindens sjove lyde i alle skibsmasterne.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...