Børnene i Børnehuset i Rostrup er her i forsommeren blevet væsentligt bedre kørende

Støtteforeningen for Børnehuset i Rostrup har søgt penge hjem til indkøb af to stk. el-ladcykler, og med økonomisk hjælp fra Sparekassen Hobro fonden og Jutlander Bank lykkedes det at få de nødvendige midler i hus.

Cyklerne blev leveret, da der igen blev åbnet op efter covid-19-nedlukningen, og Børnehuset i Rostrup fik dermed opfyldt et længe næret ønske.

- El-ladcykler giver os endnu bedre mulighed for at komme rundt i nærmiljøet, hvor vi har nogle fantastiske udeområder.

- På den måde kan vi give børnene endnu flere natur- og sanseoplevelser, og cyklerne er allerede blevet flittigt brugt til stor glæde for både børn og voksne, fortæller Mia Lassen fra Børnehuset i Rostrup.

Hun retter i den forbindelse en stor tak til Brian Svenningsen, som på støtteforeningens vegne har gjort et stort arbejde for at søge midler hjem til de to nyanskaffede el-ladcykler.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...