BOG: Tidligere modstandsmand reflekterer over Pernille Pedersens 734 siders bogværk ”Aalborg og det sydlige Nordjylland under Besættelsen”

HIMMERLAND: ”Det var tømreren, journalisten og værftsarbejderen, som valgte kampen frem for underkastelsen”.

”Og det var skolelæreren, kontoristen og præsten - der ligesom studenten og fiskeren samt de fra første færd relativt få tjenestemænd blandt politifolk og militære officerer - fandt deres plads i modstandsbevægelsen.

Som kendte risikoen og var villige til at betale den ultimative pris.

Og kvinderne, naturligvis.

Både de, som var aktive i første linje. Og den hjemmefront, som på mange måder skabte grundlag for, at mænds og sønners aktiviteter kunne udfoldes”.

Citater: Knud Christensen - tidligere nordjyske modstandsmand og kz-fange, født 1925.

Aalborg og Himmerland

Historierne, han varmt anbefaler, finder du i forfatteren Pernille Pedersens monumentale 734 sider lange bogudgivelse - “Aalborg og det sydlige Nordjylland under Besættelsen”.

Bogen udkom tidligere på året på Forlaget Vrejlev. Klik ind på hjemmesiden www.besaettelsenijylland.dk

Pernille Pedersen har tidligere skrevet tilsvarende bøger om Østjylland og Vendsyssel under Besættelsen.

Her fokuserer hun på aktiviteter i Aalborg og Himmerland, og det hele illustreres med en lang række billeder fra besættelsestiden.

Den handler også om lufthavnen i Aalborg, som var meget vigtig for tyskerne.

Pernille Pedersen (født 1955) gør rede for nedkastningerne og våbenmodtagegrupperne, de illegale skrifter og aviser, Churchill Klubben (otte aalborgensiske drenge mellem 14 og 17 år).

Og om ledelsen i den jyske modstandsbevægelse, SOE, flugtruterne til Sverige og Gestapos nådesløse klapjagt på modstandsfolk og civilbefolkningen.

Alsang, folkestrejker, faldne

Bogen rummer også kapitler om alsang, folkestrejker og om faldne modstandsfolk og arresterede modstandsfolk, samt om fangerne i Frøslevlejren og de tyske Kz-lejre.

Dertil hverdagshændelser i og omkring Aalborg.

Men tilbage til 95-årige Knud Christensen, der voksede op i Hirtshals:

Han skriver:

”Her har vi en historieskrivning, som en kvinde af folket - en engageret og myreflittig pensionist uden fagligt autoriseret eller akademisk baggrund - har udført.

Selvom jeg selv pletvis har medvirket med en smule materiale i bogen, undser jeg mig ikke for her at hylde forfatteren for en kæmpemæssig indsats og et lykkeligt resultat.

Kæmpestort kildemateriale

Det kæmpemæssige kildemateriale er ikke blot det, historikere med besættelsen som speciale kender til.

Officielle og højst uofficielle dokumenter, korrespondancer og beretninger veksler med breve og nedskrevne erindringer fra private arkiver tages med.

Sammen med illegale blade, udklip fra aviser og tidsskrifter og et formidabelt billedmateriale danner grundlaget for et folkeligt, historisk værk af sjældent format.

Der berettes grundigt og velinformeret om modstandskampens forskellige og ligeværdige aspekter i form af sabotage, illegal presse, våbenmodtagelse, kampen mod Gestapo, flugtruter og kontakt med England og Sverige.

Også hverdagsmennesker

Bag det hele skimter man i Pernille Pedersens monumentale bog de hverdagsmennesker, der under den tyske besættelse skabte den udenrigspolitik, som trods det officielle Danmarks ”pragmatiske” samarbejdspolitik sikrede vort land de allieredes anerkendelse som en nation, der de facto var i krig mod den tyske nazisme og besættelsestropperne”.

Værdien af den samlede modstand bedømmer Knud Christensen sådan:

”Uden krigssejlernes indsats og den modstandsbevægelse, som op til den 29. august 1943 fremkaldte regeringens officielle brud med besættelsesmagten, og som målbevidst fortsatte kampen, var krigen endt med, at Danmark endegyldigt var blevet regnet som Nazi-Tysklands underdanige allierede.

Og nå ja, for rødmende og lidt gammeldags og højtideligt at sige det: at de gennem deres indsats reddede Danmarks ære”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...