Virksomheden flyttet til Plastvænget i Hadsund

HADSUND: CJ Electric er i kraftig vækst, så de tidligere lokaler var ikke længere tilstrækkelige til at rumme virksomhedens aktiviteter.

- Derfor har vi købt ejendommen Plastvænget 8 i Hadsund, hvor der har siden januar har været gang i en mindre renovering og modernisering, fortæller indehaver Claus Jensen, især el-installationerne er blevet opgraderet. men der er også lavet et showroom, hvor der bliver monteret en masse forskellige belysningstyper, så kunder har mulighed for at se disse monteret og med lys i.

På den nye adresse er der også installeret intelligent lysstyring, videoovervågning, alarm og adgangskontrol.

Firmaet oplever stor fremgang med disse typer af installationer, og kan herved også fremvise de nye og smarte muligheder for kunder, der måtte ønske en demonstration.

Med de nye lokaler har CJ Electric også bedre mulighed for at servicere kunder, opgaver som kræver at CJ Electric reparere kundernes maskiner på deres værksted. Samtidig har de fået et stort velassorteret lager, så giver god mulighed for levere materialer til ad hoc opgaver.

Firmaet udfører ud over traditionelle el-installationer, bla også Automatik som fx industrimaskiner og styringer, data-installationer, alarm, videoovervågning og energioptimering.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...