Styregruppen for Als i Aktion samlede forleden 50 mennesker på Havbakkeskolen til orienteringsmøde om status for udviklingen af Als og omegn.

ALS: Styregruppen for Als i Aktion samlede forleden 50 mennesker på Havbakkeskolen til orienteringsmøde om status for udviklingen af Als og omegn.

Det er to år siden, det første Borgermøde om at lave en udviklingsplan for Als fandt sted.

De 12 arbejdsgrupper, der blev nedsat dengang, er sidenhen blevet til syv.

- Flere grupper har slået sig sammen, da det er samme område man vil udvikle.

Eksempelvis er grupperne, der arbejder med Havbakkerne, toilet og overnatning ved havet og med molen, blevet til én gruppe.

Også grupper, der arbejdede med Flouen, har slåety sig sammen, så det overordnede projekt nu hedder Byen og Havet, oplyser Jan Gerts.

En arbejdsgruppen om forskønnelse af byen har pyntet op i krukker og bede, så byen står i flor.

Det ser smukt ud, når man kører igennem Als.

Muligt at gå rundt om Als

Også området i krosvinget har gruppen forskønnet. Her har statuen af Jens Jensen fået sin placering.

Gruppen der arbejder med vandrestier i og omkring Als er kommet i mål med deres projekt. Her har der været meget myndighedsbehandling og kontakt til lodsejere for tilladelser til at krydse deres jorder.

I dag er det muligt at gå to ruter på fire og fem kilometer rundt om Als.

Arbejdet med at kommunikere, så alle har mulighed for at opdage, hvad der sker i området, arbejder en mindre gruppe med.

Det har foreløbige resulteret i hjemmesiden www.alsby.dk, hvor du finder oplysninger om Als og omegn.

Byens fælles kalender

Den fælles kalender på siden har alle mulighed for at benytte og tilføje begivenheder i, så sammenfald i arrangementer undgås.

Kirsten Lauridsen administrerer siden, og hun ønsker, at alle byens foreninger og erhvervsdrivende kontakter hende.

Da tilbyder Kirsten Lauridsen at hjælpe med at opdatere kalenderen og tilføje nyt til hjemmesiden.

Du finder også siden på Facebook, Als by.

Kommunikationsgruppen står ligeledes bag det interaktive turistbureau på en touchskærm ved indgangen hos Meny Als.

Her finder du oplysninger via Visit Mariagerfjord, hjemmesiderne Oestkysten.dk og Alsby.dk

Der arbejdes på at stifte en Erhvervsforening i Als og omegn.

Gruppen har haft kontakt til de mange små som store erhvervsdrivende i Als området for at lave en fælles platform, så man står stærkere i et samarbejde på tværs af forskellige brancher.

Det giver en større gennemslagskraft og samtidig bakke hinanden op i arbejdet med at bevare mange arbejdspladser på Østkysten.

Erhvervslivets egne historier

Gruppen står også bag Running Business.

Den besøgte erhvervsdrivende i området for at få historien om hver enkelte virksomhed og fortælle, hvad der sker inde bag facaden.

Stor succes. Næste besøg er fastsat til lørdag 25. april.

Erhvervsforeningen mødes i januar 2020.

Erhvervsgruppen har i samarbejde med Kommunikationsgruppen, undersøgt mulighederne for at få to store LED skærme sat op ved indfaldsvejene til Als - fra Hadsund og Ø,Hurup.

Næste skridt er at undersøge muligheder for at finansiere de to skærme, og der vil man i første omgang tage kontakt til byens foreninger for at skabe et samarbejde på tværs af erhvervsliv og byens foreninger til fælles bedste.

Fremtid og drømme

Der blev også orienteret om de fremtidige drømme for Als Hallen.

Her arbejdes på, at hallen skal blive byens kulturelle samlingspunkt.

Også muligheden for at etablere et område med vand og wellness i samarbejde med områdets sommerhusejere sonderes.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...