”Tendenser og gode bøger” bliver temaet når Mariagerfjord Bibliotekerne starter efteråret med bogcafé på Als Bibliotek torsdag 14. november

ALS: ”Tendenser og gode bøger” bliver temaet når Mariagerfjord Bibliotekerne starter efteråret med bogcafé på Als Bibliotek torsdag 14. november - alle steder kl. 19

Efteråret er over os, og det betyder naturligvis bogcaféer på Mariagerfjord Bibliotekerne, hvor der er mulighed for at få masser af inspiration til efterårets og vinterens læsning. I Mariager, Arden og Als disker bibliotekaren op med bogcaféer med emnet: Tendenser og gode bøger, oplyser de to bibliotekarer Lise Skov Thimm og Hanne Guldhammer Møller.

- I løbet af et par hyggelige timer, fortæller bibliotekarerne Lise Skov Thimm og Hanne Guldhammer Møller ivrigt om tidens tendenser indenfor litteraturen, og de kommer naturligvis med rigelige eksempler på gode læseoplevelser inden for såvel skønlitterære romaner og krimier som fagbøger.

Som altid er der indlagt kaffepause hvor der er tid til at få en god snak.

Bogcaféen: Tendenser og gode bøger besøger også Mariager Bibliotek tirsdag 22. oktober og Arden Bibliotek mandag 28. oktober ligeledes kl. 19.00

- Der er fri entré begge steder, fortæller Hanne Guldhammen Møller fra Hadsund Bibliotek, men billetter skal hentes via himmerlandsbilletten.dk eller på biblioteket, og vore brugere på biblioteket i Hadsund skal ikke føle sig snydt, for der kommer selvfølgelig bogcaféer hele fjorden rundt!

Til november disker bibliotekarerne op med bogcaféen ”Kender du typen” i Hobro mens temaet i Hadsund bliver: ”Guilty Pleasures: True Crime”.

Læs meget mere om alle efterårets bogcaféer på bibliotekets hjemmeside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...