Besøget var nyt for børnene fra Kirsebærhaven i Veddum men så sandelig også for personale og bestyrelse fra kraftvarmeværket

HADSUND: ”Kirsebærhaven” har været på besøg i Veddum Skelund Visborg Kraftvarmeværk, hvor børnene var meget meget interesserede i solcellerne, som de næsten er nabo til.

Derfor arrangerede vi et virksomhedsbesøg til Kraftvarmeværket i Veddum, fortæller Lise-Lotte Laugesen, hvor vi blev taget rigtig godt imod.

Vi fik en rundvisning på hele anlægget, hvor en far fra Kirsebærhaven forklarede hvordan det hele fungerer. Vi hørte hvor højt det lyder, når en af de store motorer startes op.

Der var også tid til at vi kunne lege gemmeleg mellem alle de mærkelige ting og maskiner der er sådan et sted, og endelig blev vi budt på en dejlig frokost med masser af pølsehorn, små pizzaer, saftevand og grønt tilbehør.

Alt i alt en rigtig dejlig formiddag. Da vi var klar til afgang fik vi alle en ballon i hånden hjem.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...