Sæt kryds i kalenderen ved 25. maj i Assens

ASSENS: Ti foreninger i Assens har i løbet af vinteren arbejdet sammen om at arrangere en musikalsk dag i Tarzanland i Assens og på Kongsdal Havn. Datoen er 25. maj.

Ikke færre end tre orkestre kommer på besøg. Dagen begynder med, at ”Børn to be wild” giver koncert i Tarzanland.

Til middag spiller ”Old Boy Bigband” på Kongsdal Havn, og midt på eftermiddagen spiller Tørfisk, også på havnen.

- Som ny formand for Assens Borgerforening må jeg indrømme at man bliver lidt rørt, når man ser hvad et lokalt samarbejde kan føre til.

- Når vi står sammen kan vi jo flytte bjerge - uden at nogen foreninger bliver overbelastet, fortæller Heidi Jensen.

Hun understreger, at alle deltagende foreninger er yderst taknemmelige for Elro-fondens økonomiske støtte til arrangementet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...