Børnehaven Kirsebærhaven i Veddum holdt f bedsteforældredag

VEDDUM: Børnehaven Kirsebærhaven i Veddum holdt fredag 29. november bedsteforældredag, med stort fremmøde.

- Vi ved ikke om grunden var at Hanne Eskildsen havde hjulpet os med at lave brejboller til den hønsekødsuppe vi serverede for dem, fortæller dagtilbudsleder Lise-Lotte Laugesen.

Bredboller er jo en egnsret som hører området til, og personalet i Kirsebærhaven fik undervisning i, hvordan man laver brejboller, men fandt hurtigt ud af, at det kræver et vist håndelag.

Vi havde en hane og to høns som der blev kogt suppe på. Kødet skulle pilles af, og heldigvis for os er det også noget af det farmor Kirsten kan.

På dagen startede vi med en kop kaffe, og så kom der ellers gang i pebernøddebagning. Bedsteforældrene havde selv dej med til pebernødder, så da vi var færdige med at bage var der pebernøddesmagning. Nogle med sukat, nogle med citronskal og nogle med en masse krydderier i. Nogle var lyse og andre var mørke. En ting de alle havde til fælles var, at de var lidt store og de smagte godt. Skønt med et lille lager her til december måned.

Juleklip og klister var der også. Det var noget mange kunne lide, men nogle ting var så svære at det kun var bedsteforældre der kunne finde ud af det, men hvor ser det godt ud når det hænger i vores store troldegren.

Der blev lavet kalenderdekorationer som alle børn fik med hjem. Granen kom fra vores store juletræ som vi selv havde fældet hos Danny. Meget pynt og mos havde vi selv fundet i skoven.

- Så alt i alt en fantastisk dejlig dag i Kirsebærhaven, hvor alle rum var fyldt med børn og voksne der hyggede sig, slutter Lise-Lotte Laugesen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...