Julebazaren finder sted på lørdag 15. december

SKELUND: For 7. år i træk åbnes Bazaren i Skelund i julens tegn, og konkret er det lørdag formiddag 15. december du skal på handel hos standene, hvor du kender mange af dem, men hvor der altid er nye der har meldt sin ankomst. Især her i december har vi flere spændende og lækre stande med alskens juleting, og Danny har selvfølgelig juletræer i alle størrelser med til Jule-bazaren.

Julemanden har fået telegram med datoen for Jule Bazaren i Skelund, og vi har bedt ham komme kl. 10.30 så børn og barnlige sjæle igen i år kan hilse på og få lidt godter. Han har jo travlt, men vi skal nok holde på ham, så alle når at få en hilsen fra ham.

Jul er også lig mad, og mad med sløve knive dur ikke rigtig. Derfor har vi denne gang også indkaldt Lass med sin slibemaskine, så medbring bare alle de sløve knive i skuffen, og gør dem klar til juleanden.

En fast tradition hos Bazaren er, at byrådsmedlem Peter Muhl tryller med sin efterhånden legendarisk julegløgg, lavet af de rene råvarer og fra bunden, så kig op i Baren, hvor vi også har dobbelt op den sidste time. I Baren finder du også ”ANNE” og om Anne er en lokal eller ikke lokal kvinde, der sælger øl og vand for os denne dag, må du forbi baren i Bazaren for at finde ud af, lyder det kryptisk fra Jan og Jess.

I november var Inner Wheel på Bazaren og de har tænkt sig atter at deltage, samt berige alle Bazar gæster med deres hygge, kaffe og hjemmebag, og de har også forskellige markedsting med, som de sælger til fordel for det gode formål.

Det skal nævnes, at Stald Solgården som er Bazarens base, har aftalt med ridefolket på stedet, at der kan købes ridehuskort til gårdens heste incl ”chauffør”, så her god mulighed for en særlig juleoplevelse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...