Fruerlundparken i Øster Hurup huser i dagene 5., 6. og 7. juli ”Men In Bugs Summermeet” - for folkevogns entusiaster og ligesindede

ØSTER HURUP: Dette års ”Men In Bugs Summermeet 2019” afvikles i Fruerlundparken, Øster Hurup i dagene 5. - 7. juli.

Kim Jørgensen fra Men In Bugs Aalborg fortæller om træffet: Sammenlignet med vore tidligere Summermeet træf for ældre luftkølede Volkswagen biler (1950-1980) - forventes det i år at blive det hidtil største.

Akkurat som i fjor vil der være flere hundrede biler på udstillingspladsen lørdag 6. juli fra klokken 13

Træffet - som strækker sig over tre dage - har kunnet trække gæster og biler fra hele norden.

Åbent for offentligheden

Men det er også åbent for offentligheden lørdag eftermiddag, hvor ligeledes mange andre mærker end Volkswagen er indbudte til at komme og vise de flotte køretøjer frem…

Summermeet 2019 er arrangeret og holdes af en forsamling Volkswagen entusiaster fra klubben Men In Bugs, som har tilholdssted i Aalborg.

Træffet drives af frivillige ildsjæle. Der lægges mange kræfter i at få det hele til at klappe, siger Kim Jørgensen fra Men In Bugs.

Han udgør en af de personer, som i mange måneder har brugt en god del fritid på at trække de store linjer til dette års Summermeet…

Men det er samtidig et arrangement, som hele klubben løfter i fællesskab, da det ellers ville være helt umuligt og gennemføre, fortsætter Kim Jørgensen.

- Vi har mange af vore gæsterne boende på pladsen de tre dage, træffet løber over, og der skal jo en vis mængde faciliteter og forplejning til, at alle føler sig tilpas.

Hvem er Men In Bugs?

- Men In Bugs (MIB) er en klub for folk, som har en fælles kærlighed for gamle luftkølede folkevogne.

- Vores interesse er, at vedligeholde de gamle vogne og holde dem kørende på de danske veje.

Nogle medlemmer giver deres bil en komplet renovering fra top til bund, andre ønsker at beholde det gamle look på bilerne.

- Folk har næsten altid et eller andet projekt planlagt i forhold til deres biler, om det så er motor, bremser, hjul, lak eller sænkning.

- Der holdes årligt masser af træf i og omkring Danmark - fra Sverige og Norge til Holland og Belgien.

- Nogle af klubbens medlemmer kører til alle de træf de kan, andre holder sig til vores egne arrangementer i klubben.

- Men når alt kommer til alt brænder vi alle for de gamle luftkølede vogne.

Nogle af klubbens medlemmer har været i klubben mange år.

- Nogle af dem begyndte allerede i midt 80’eren og vi får stadig nye medlemmer, tilføjer Kim Jørgensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...