David Biering besøgte Fortælleværkstedet i Hadsund

HADSUND: David Bierings foredrag på Fortælleværkstedet hos Museet i Hadsund, drejede sig hovedsageligt om hans spændende arbejde som forstander for Behandlingscentre for stofmisbruger i Aalborg kommune og Nordjyllands amts Ungdomscenter - og senere gennem 14 år som inspektør for forsorgshjemmet Svenstrupgaard.

David fortalte bl.a.: Arbejdet med disse institutioner har for mig været en utrolig spændende oplevelse. På de tre institutioner jeg har været leder af har jeg haft nogle meget engagerede og dygtige medarbejdere, ligesom jeg har stor respekt for de mange politikere fra primærkommuner, amter og folketinget jeg har arbejdet sammen med.

David fortalte om Politiets arbejde i Aalborg i gamle dage - hvor politifolk som “Bryderen”, Lange Anton og Harry (far og sønner) ofte ganske primitivt måtte skabe ro og orden i Aalborgs dramatiske historie - for “Bryderen” - under 1. verdenskrig med Gullasch-baronerne og for dem alle - under 2. verdenskrig med et væld af smugkroer, prostituerede og hasardspillere. Det var ofte “kontant afregning” - på stedet - her og nu.

Selv har David, som tidligere værtshusmusiker i København, f.eks. på Nyhavn 17 oplevet hvordan politiet med få - med effektive metoder - løste problemer på stedet - uden at skulle fængsle folk.

Var der optøjer på værtshuset, mødte politiet hurtigt op med et såkaldt “Salatfad” og tog måske 6-8 mand med på en tur ned ad Køge Landevej - hvor de satte dem af en efter en - fra Greve til Køge. Herefter kunne de så gå den lange tur til København - men slap til gengæld for anbringelser i arresten - ligesom politiet slap for lange rapporter og administrative foranstaltninger med bøder eller fængsel.

Jeg har i 28 år arbejdet med psykiatriske klienter, alkohol- og stofmisbrugere - og det har været en helt utrolig spændende opgave, hvor jeg har mødt en masse interessante mennesker - mange af dem vil jeg betegne som “Originaler”, som jeg lærte at sætte stor pris på.

David fortalte også en del af Svenstrupgaard ejendommelige historie, der startede i 1709 som “Skolegadens Fattighus”.

David fortalte også om forskellige typer klienter, hvoraf mange var kendte skikkelser i Aalborg. Der var tale om mennesker med helt specielle skæbner og med baggrundshistorier der er svære at forstå. Nogle højt begavet, andre “lettere” begavet, men alligevel havde mange af dem deres egen personlighed.

- Fortælleværkstedet, hvor jeg har nu har holdt foredrag i to gange, er et spændene sted, at fortælle om sine oplevelser i livet. Folk der kommer der, er engagerede og interesserede mennesker, og det er en fornøjelse at være foredragsholder sådan et sted, hvilket jeg kun kan anbefale andre der har en historie at fortælle, sluttede David Biering.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...