I 9. klasse på Astrup Friskole arbejdes der på højtryk for at få lavet en avis om dansk landbrug.

I den forbindelse har eleverne været ude at snakke med landmænd, der fortæller, hvordan det er at være landmand i dag. Vi var på en kvæggård, hvor vi fik en snak med landmand Lars Wulff, som kunne fortælle lidt om, hvordan man driver en besætning med mælkekvæg. Vi snakkede også med Simon Wulff, som lige nu er i gang med at uddanne sig til landmand. Her fik vi en snak om, hvorfor det stadig er vigtigt, at uddanne sig til landmand.

Vi var også på en hønsefarm, hvor Pia Jørgensen viste rundt og fortalte om en hverdag som æggeproducent. Samtidig hørte vi også om opdræt af dådyr. En side af landbruget, man ikke umiddelbart tænker på, når man snakker om dansk landbrug.

Det er godt at komme ud og snakke med mennesker, der kender praksis og ikke kun teori: mener Emil Storgaard. På den måde får man også lov at opleve et rigtigt landbrug - man får at se det, mærker hvor stort det er, er i lugten, smagen og i lyden: fortsætter Jonas Espersen og Kasper Sjørup.

Tilbage i klasselokalet - og til avis-skrivningen - kan man nu få en ny vinkel på sine artikler. - Vi kan nu skrive om ting, som vi ikke kan læse på nettet - idet vi selv har været i det, fortæller Thomas Jørgensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...