Undervisningen foregår et par timer hver lørdag i Frivilligcenterets lokaler, og der er lagt vægt på at det er sproglæring i samme stil og linje som i dansk undervisning. Blot på arabisk.

HADSUND: Det vil være synd at sige Frivilligcenteret i Hadsund mester disciplinen ud i arabisk i skrift og tale, men det er en realitet, for to frivillige, syriske kvinder klemmer lige nu på med at undervise børn af arabisk talende forældre i det.

- Men når to arabiske kvinder tropper op i Frivilligcenteret og byder sig til som frivillige med en god ide, er det svært at få armene ned, siger Leder Tommy Sørensen, og fortsætter. Jeg ser flere gode mål der er sat i spil her. Nydanske kvinder, som gerne vil være frivillige, undervisning i arabisk for børn og så endda en lørdag, oplyser Tommy Sørensen, daglig leder af frivilligcentret i Hadsund.

Det tog lidt tid at få tingene helt på plads, men både Rachan og Sahar - som kvinderne hedder - har gjort et godt stykke forarbejde. De har talt med forældrene, 20 børn har meldt sig, og de har fået forældrene til selv at købe bogen, der skal bruges, hvilket giver en særdeles god og bred opbakning og vilje hjemmefra. Tillige lægger de en stor iver i at få undervisningsmaterialer gjort klar til undervisningen. Lokalet begynder efterhånden at ligne det man ser, når man træder ind i et lokale der huser en almindelig dansk første klasse.

Bogstaver er hængt op rundt omkring. Blot med arabiske kruseduller i stedet for de kendte latinske.

Kvinderne har simpelthen gået til den, som var de pæredanske frivillige der kommer med en god ide og en iver for det lykkedes, og det skal der da bare bakkes op om, siger Tommy. Frivilligcenteret arbejder nu på at finde lidt penge til de fornødenheder der skal til, således det kan fungere så gnidningsfrit som muligt, og det skal nok lykkedes.

Den politiske linje i Danmark er, at familierne står til at skulle vende hjem på et tidspunkt, og så vil det jo ikke være rart at stå som teenager og kun kunne dansk i et, for dem, fremmed land. Får de derimod permanent ophold i stedet for, vil det heller ikke være skidt at kunne skrive og tale med familien ude omkring i verden, samt at kunne forstå den kultur de kommer fra.

Undervisningen foregår et par timer hver lørdag i Frivilligcenterets lokaler, og der er lagt vægt på at det er sproglæring i samme stil og linje som i dansk undervisning. Blot på arabisk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...