SAMMENKOMST: Dirigent Steffen Bach har tilrettelagt programmet for fællessang i Hadsund Menighedscenter onsdag 11. marts

HADSUND: Onsdag 11. marts klokken 19 markerer Hadsund Koret, at vi nærmer os 75. årsdagen for afslutningen på Anden Verdens Krig i Danmark.

Det sker i Hadsund Menighedscenter, hvor dirigent Steffen Bach vil styre deltagerne igennem en program, specielt sammensat til lejligheden.

Steffen Bach står i dag i spidsen for det store kor, der startede op 18. august 1999.

- Her indkaldte fire entusiastiske mennesker til stiftende generalforsamling for Hadsund og omegns Folkekor - senere bare Hadsund Folkekor, og nu Hadsund Koret, fortæller nuværende formand Anita Nørholm.

Masser af arrangementer

Det er Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk - der hen over året - vil markere både 80 og 75 året for Danmarks Besættelse og Befrielse i 1940/45 ved med flere arrangementer.

Nemlig med alsang, afsløring af maleri med begivenhederne, udstillinger, Krigsfortællinger, mindehøjtidelighed ved Bernadottegården med fakkeloptog gennem byen med Hadsund Skoleorkester i spidsen, algang med Fodslaw, kirkegårdsvandring og kransenedlæggelse.

Alsang 1940-1943

Alsang (fra norsk og svensk: fællessang) er betegnelsen for en række fællessangsstævner, der fandt sted i de første år af den tyske besættelse af Danmark 1940-45.

På stævnerne sang tusindvis af deltagere fædrelandssange og gav dermed udtryk for sammenhold og nationalfølelse.

Fænomenet begyndte i Aalborg i juli 1940 og kulminerede 1. september 1940, hvor flere hundrede tusinde mennesker deltog i alsangsstævner over hele landet.

Det sang man

På repertoiret stod sange som I Danmark er Jeg Født - Den Danske Sang - Jeg Elsker de Grønne Lunde - Jeg Bærer Med Smil Min Byrde - Se, Det summer af Sol og mange andre.

Ofte sluttede man af med at synge Der er et Yndigt Land.

Ved det første arrangement i Aalborg deltog 1500 borgere, og hen over sommeren blev der holdt flere stævner med et deltagerantal, som skønsmæssigt voksede til 10.000.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...