4. MAJ: Når alt andet må aflyses - så kan vi i det mindste mindes 4. maj

HADSUND: En lang række arrangementer gik jo i vasken med indtoget af coronaen i Danmark.

Også Hadsund Museumsforening & Lokalhistorisk Arkiv måtte aflyse en lang række tilrettelagte arrangementer - herunder markeringen af befrielsen i Danmark 5. maj 1945 for 75 år siden.

Her havde man planlagt en mindeaften ved Bernadottegården,.

O primus motor for tilrettelæggelsen, Birte Overgaard, Hadsund, synes derfor at samtlige husstande i by og på land skal sætte lys i vinduerne mandag aften 4. maj til minde om dagen og denne forårsaftens uforglemmelige fredsbudskab.

Befrielsen

Det nazistiske Tyskland overgav sig i begyndelsen af maj 1945, og 4. maj om aftenen blev kapitulationen i Danmark annonceret, med virkning fra den 5. maj om morgenen.

Danmark havde været besat siden 9. april 1940, og befrielsen skulle fejres over hele landet.

I Hadsund skulle 75 års dagen blandt andet markeres med afsløring af et billede malet til anledningen af Sussie Ranch Olesen.

Men også med begivenheder somfakkeloptog gennem byen med Hadsund Skole-Orkester i spidsen, hvor turen ville gå forbi Plejecenter Skovgården og mindestenen på De gamle Hjem på Timandsvej.

Det hele skulle så slutte uden for Bernadottegården, hvor der var arrangeret mindetaler af borgmester Mogens Jespersen og folketingsmedlem Inger Støjberg.

Men nej.

Alt er aflyst.

Derfor en ekstra god anledning til at sætte et lys i vinduet

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...