Overskrift, der dog først er rigtig på torsdag, hvor Hadsund Handel holder åben til kl. 20.00 med halloween som gennemgående tema.

HADSUND: I et udsnit af Hadsund Handels medlemsbutikker vil der i vinduet ligge en ”afskåren hånd”, og hvis man bevæger sig rundt til alle butikkerne, vil man kende antallet og ved at udfylde kupon i ugens avis og indlevere den i medlemsbutik, er der chance for at vinde en dejlig stor gavekurv som Superbrugsen har sat sammen til anledningen og som de har sponsoreret sammen med de 2 ejendomsmæglere John Frandsen og Tom Pedersen.

Alle Hadsund Handels medlemsbutikker sørger for, at halloween handlen nok skal blive krydret med uhygge i butikken, som så kan dulmes via de mange gode tilbud butikkerne har på dagen.

- Og husk at det er helt frem til 20.00 du kan sikre dig en god handel, lyder det slutteligt fra Hadsund Handels aktivitetsansvarlige Jan Vestergaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...