Deltagerne skal opleve de imponerende vindmøller i Østerild Testcenter og på rundtur i Nationalpark Thy og Cold Hawaii

HADSUND: Ældre Sagen Hadsund inviterer på udflugt tirsdag, 25. juni til Østerild Testcenter og Nationalpark Thy.

Her glæder man sig til at opleve de imponerende vindmøller helt tæt på, se det nybyggede besøgs- og testcenter for store vindmøller i Østerild.

Ved testcenteret kan du komme helt tæt på fremtidens vindteknologi.

Vingerne fra de syv møller suser lige over hovedet på dig, og vindmøllerne er med deres imponerende 150-220 meters højde op til 100 meter højere end de normale vindmøller, du ser i det danske landskab.

Efter besøget i Østerild kører selskabet videre til Nationalpark Thy, hvor der vil være rundvisning med bus.

Nationalpark Thy er Danmarks første nationalpark, som blev oprettet i 2007.

Området omfatter 24.370 hektar og strækker sig over et op til 12 km bredt bælte fra Agger Tange i syg til Hanstholm i nord.

Efter Nationalpark Thy fortsætter vi videre til Klitmøller/Cold Hawaii, hvor vi besøger Surfing Centret.

Cold Hawaii er en betegnelse for 31 registrerede surf spots, der alle ligger på Vestkysten - fra Agger Tange i syd til lidt nord for Hanstholm.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...