Vanen tro har Hadsund Motor Klub afholdt deres årlige afslutningsfest

HADSUND: Vanen tro har Hadsund Motor Klub afholdt deres årlige afslutningsfest, lørdag 9. november i Visborg Forsamlingshus med stor deltagelse.

- Det blev en rigtig hyggelig aften med god mad og dans til langt ud på natten, oplyser Dorthe Høj, en fest med ca 50 deltagere - både børn og voksne - hvor der også blev uddelt pokaler til de kører, som havde kørt sig til en 1.- 2. eller 3. plads i det interne klubmesterskab - et løb som afvikles over 4 onsdage i løbet af året, altid med stor opbakning fra medlemmerne, der gerne vil vise at de er bedre end deres klubkammerater, og hvor motocrosskørerne altid ”går til stålet” for at vinde.

Årets Flidspokal

Afslutningsfesten hos HdMK er også aftenen, hvor klubbens ”Flidspokal” bliver uddelt til en person, der har gjort en ekstra indsat og lavet et stort stykke arbejde for klubben.

Valget faldt i år på klubbens formand, Birger Jørgensen, bl.a. for det store arbejde han har gjort, for at klubben kunne indvie deres nye, store klubhus tidligere på året.

Resultater klubmesterskab 2019

Micro: Nr. 1: Mads Strangholt og nr. 2 Stefan Høgh.

65 ccm: Nr. 1 Magnus Strangholt og nr. 2 Lukas Vissing.

85 ccm: Nr. 1 Jacob Pedersen og nr. 2 Magnus Dalgaard og på en delt 3. pl. Mads Høj samt Simon Sthyr.

Maxi C: Nr. 1 Sebastian Sørensen, nr. 2 Asbjørn Clausen og nr. 3 Lasse Elkjær.

Maxi A-B: Nr. 1 Gunhild Pedersen, nr. 2 Mads Nielsen og på 3. pladsen Emil Palsgaard

Old Boys: Nr. 1 Brian Sørensen, Nr. 2 El Martin og nr. Flemming Vad.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...