I forlængelse af søndagens åbent hus-arrangement er der også ”åbent hus” 24. og 31. maj samt alle tirsdage

AA MØLLE: Med nogle måneders forsinkelse på grund af corona-situationen tog Mariagerfjord Golfklub søndag hul på forårets begynderundervisning.

Traditionen tro lægges der ud med et åbent hus-arrangement for alle interesserede.

På dagen vil der være instruktion ved klubbens træner Jens Peter Reinert, og deltagerne vil få mulighed for at spille lidt golf under vejledning af garvede lokale golfspillere.

Som følge af forsamlingsdirektivet vil der være flere seancer i løbet af dagen, og alle fremmødte skal på forhånd have tilmeldt sig.

I forlængelse af søndagens åbent hus-arrangement er der også ”åbent hus” 24. og 31. maj samt alle tirsdage fra kl. 16.

Formand for Mariagerfjord Golfklub, Bjarne Pedersen, håber at mange nye golfinteresserede vil melde sig under fanerne og lokker i den forbindelse med, at begynderundervisningen er gratis indtil udgangen af juni.

I forvejen har Mariagerfjord Golfklub kunnet glæde sig over en pæn medlemstilgang her i foråret - sikkert bl. a. fordi golf har været en af de eneste tilladte motionsformer under corona-krisen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...