Forrest fra venstre: Birthe Moeskjær, Lena Sommer, Randi Rasmussen, Elsebeth Blohm, Birgitte Bokelund, Karen Margrethe Nielsen (Lophaven), Hanne Krogh Nielsen (Jensen), Margit Hessner. Bagerst fra venstre: Birthe Lund (Stormark), Keld Velling, Bent Skjørbæk, Preben Skaksen, Benny Hermann, Per Thyrrestrup.

Gamle elever mødtes atter for udveksle minder og historier

HADSUND: Det var i det legendariske år 1968, at dansk- og klasselærer Anna Lorentz Nielsen kunne lukke disse håbefulde elever fra 3. real A på Hadsund skole ud i den store verden.

Det er nu 50 år siden, men de har holdt trofast sammen, idet de hver 5. år lige siden, har fejret jubilæer.

Klassen mødes som altid ved Hadsund Kirke for at lægge blomster ved Chris Dehn, Teddie Thulstrup og Anna Lorentz Nielsens grave.

Klassen har endvidere mistet Grethe Balling og Birthe Stokholm Jespersen.

Efter kirken var der hyggeligt samvær og spisning, oplyser Per Thyrrestrup der har sendt os foto og tekst.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...