Traditionen tro samledes man ved paraplyen på Springvandspladsen, hvor borgerforeningen i Als solgte bankoplader

ALS: Borgerforeningen i Als tog op til påske hul på sæsonens gåbanko-arrangementer.

Til den første tur var der cirka 30 deltagere, der tilbagelagde den ca. fire kilometer lange strækning i solskin og vindstille vejr.

Traditionen tro samledes man ved paraplyen på Springvandspladsen, hvor borgerforeningen solgte bankoplader.

Langs hele ruten havde foreningen sørget for at opstille små skilte med tal, som deltagerne skulle krydse af på deres plader.

Der er tilrettelagt fem ture, hvoraf den ene, 20. juni er i samarbejde med Event Øster Hurup og bliver med udgangspunkt på bytorvet.

Det næste arrangement er tirsdag 14. maj i Als. Sidste gang er 18. september med start på Springvandspladsen og afslutning hos Als Spejderne, der serverer suppe tilberedt over bål.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...