Henrik Thomsen havde 1. oktober 25 års jubilæum hos Hans Jensen Lubricators A/S i Hadsund

HADSUND: Henrik Thomsen er udlært som maskinarbejder og er i dag en central medarbejder i virksomheden med speciale i CNC bearbejdning, og jubilæet blev markeret ved en intern frokost for Henrik med deltagelse af alle virksomhedens medarbejdere. CEO, Rasmus Hans Jensen, kom i sin tale til jubilaren ind på, at Henrik er en stille, men pligtopfyldende, stabil og skattet medarbejder, som ofte er involveret i implementeringen af de nye maskiner, virksomheden indkøber. Desuden deltager Henrik flittigt i de arrangementer, virksomhedens personaleforening jævnligt afholder.

Rasmus Hans Jensen henviste også til den alvorlige motorcykelulykke, som Henrik var involveret i for år tilbage, og som betød, at han var sygemeldt i ca. 6 måneder. Heldigvis kunne han, da han var raskmeldt, vende tilbage til sit job hos virksomheden, hvilket Henrik udtrykte, at han var taknemmelig for.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...