Susanne Hansen blev hædret for sine 25 år med gymnastik i Hadsund

HADSUND: Søndag 17 marts 2019 afholdt HB Gymnastik sin årlige opvisning i Hadsund Hallen, og opvisningen var afslutningen på en sæson, hvor gymnaster i alle aldre har haft masser af gode timer med fokus på gymnastik.

Susanne hædret

I løbet af opvisningen blev der også tid til at hædre Susanne Hansen, der har været instruktør i HB Gymnastik (tidligere Hadsund Gymnastikforening) i 25 år.

Susanne Hansen modtog derfor en buket blomster og en gave for hendes store indsats gennem årene. Heldigvis har Susanne allerede nu sagt ja til at fortsætte næste år, hvilket betyder, at både stram-op- og Friskonistholdet også er på programmet næste sæson.

- Vi glæder os til at se jer igen til august/september, når sæsonen 2019-2020 starter for alle vores gymnaster, sagde Anne Mette Schwab.

- I år var foreningens egne 7 hold på gulvet krydret med fælles dans samt besøg af SparNords Frønse, siger Anne Mette Schwab fra HBG, og alle holdene gav en rigtig flot opvisning, og blev belønnet med flotte klapsalver fra de ca. 300 tilskuere i hallen. Det var en opvisning med højt humør, flotte spring og forskellige rytmiske indslag – udført af en masse spændte og stolte gymnaster, der fik vist, hvad de har arbejdet med igennem sæsonen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...