Trods ændrede indkøbsmønstre, er der stadig fart over feltet i butikken på Butikscenter Hadsund

HADSUND: Mr Tang på Butikscenter Hadsund er - selv efter 20 år - i konstant bevægelse og altid på forkant med moden og trenden.

- Det oplyser indehaver af Mr Tang Hadsund, Ole Spanggaard, der lige nu fejrer sit 20 års jubilæum med butik i Hadsund, med masser af gode tilbud, på de altid populære mærkevarer i herretøj til både den unge trendy fyr og den klassiske voksne mand.

- Og lige fra starten har vi været en del af byens udvikling, og har altid været med 100%, når Hadsund Handels butikker holder kampagner i byen, siger Ole Spanggaard, og fortsætter: - Så det og mange dygtige medarbejdere gennem tiden gør helt sikkert, at vi stadig har mange og stabile kunder fra nær og fjern, selv om indkøbsmønstret har ændret sig meget igennem de sidste 20 år.

Service kombineret med et lunt glimt i øjet og en humoristisk omgangstone er væsentlige faktorer i butikkens professionelle og varme atmosfære. - Vi mener, at kvalitet, kundeservice og pris skal gå op i en højere enhed, siger Ole Spanggaard

Erhvervsbeklædning

Mr Tang Hadsund er også leveringsdygtig i erhvervsbeklædning af enhver art, og butikken handler med store og små virksomheder, både lokalt samt i store dele af landet.

Erhvervssalget er blevet en stor del af vores butik i dag, da vi er meget konkurrencedygtige med hensyn til priser og produkter.

Vi kan lave alt med tryk eller broderi efter kundernes ønsker.

Altid klar med god service

Vi har altid en god og hurtig skrædderservice, hvis dit tøj skal justeres eller repareres, og husk at Mr Tang har renseservice, hvor vi hver uge indleverer tøj til rens.

Så vi vil gerne kunne tilbyde mange forskellige serviceydelser, der gør en forskel!

I Mr Tang gør vi alt for at have et veluddannet personale, der altid er klar til at rådgive - hvad der er bedst for dig.

Mr Tang er også OnLine

- Vi kan også tilbyde at nethandle.

For nogle kunder kan godt lide at kikke online, på hvad de forskellige butikker kan tilbyde, for senere at kunne vælge at besøge butikken, for at mærke og føle kvaliteten på tøjet.

Mærker - Hos Mr Tang har vi noget for enhver smag.

Hos Mr Tang er vi glade for at kunne tilbyde vore kunder et stort udvalg af kvalitetstøj fra alle de kendte modebrands som:

Tommy Hilfiger, Boss, Gant, SAND, Matinique, Parajumpers, med flere og derfor tør vi næsten garantere, at vi også har noget, der passer til din stil.

Vi er glade for det lokale

- Og derfor håber vi på mange gode år fremover i Hadsund, så husk derfor:

- Vil du have lokale butikker i morgen, så brug dem i dag, lyder det fra Mr Tangs indehaver Ole Spanggaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...