Har du Type 2-Diabetes og vil du gerne motiveres - og motivere andre til at leve et godt liv med diabetes? Så er Diabetesforeningens Motivationsgruppe måske noget for dig!

- Vi starter op igen i det nye år i Hadsund onsdag 10. januar i Hadsund Sundhedscenter i Vestergade hvor vi mødes 12 gange, oplyser Bente D. Sørensen, der er motivationsgruppeinstruktør for Diabetesforeningen Mariagerfjords Lokalforening, og henviser i gruppens annonce her i avisen.

I Hobro vil det foregå på Bymarkskolen, Søndre Ringvej, første gang tirsdag 9. januar, hvor Borghild Christensen er instruktør.

Det er gratis at deltage, dog vil der være en lille egen betaling til de råvarer der skal bruges til fremstilling af maden.

Hvad er en Motivationsgruppe spørger mange nok sig selv?

Det er en gruppe hvor personer med type 2-diabetes mødes.

Vi prøver i gruppen at ændre ens livsstil. Vi laver både gymnastik og sund mad som vi spiser sammen - alt efter hvad deltagerne har lyst til. Erfaringsudveksling og den uvurderlige støtte man kan få af mennesker, der har de samme problemer som en selv er noget af det deltagerne i Motivationsgrupperne sætter stor pris på. Nogen har deres ægtefælde eller pårørende med, da det vigtigt at ens nærmeste ved, hvad sund livsstil er, og derved kan hjælpe med at gøre de nye vaner naturlige - støtte og forståelse fra de nærmeste er afgørende for vedholde nye gode vaner.

Bente D. Sørensen kan oplyse at deltagerne i hendes gruppe også har indflydelse på hvad de laver i gruppen inden for Motionsgruppens rammer.

Det vidste sig i efteråret, hvor gruppen forslog vi kunne tage i skoven og gøre motion.

Vi tog til Røverknolden i Rold Skov, hvor nogle fik motion bl.a. ved at save brænde, så vi kunne lave mad over bål, da vi i vores gruppe aldrig går hjem uden at have nydt et måltid sund mad sammen.

Imedens gik andre på opdagelse i naturen. Her var jo en sansesti, hvor der var noget for: Synssansen - Høresansen - Lugtesansen og Følesansen.

Her til vinter har andre ønsket, at vi laver et arrangement hvor MitLiv by ReaMed kommer og fortæller om de produkter, de kan tilbyde Diabetiker, udover de ting, som vi i kommunen får bevilliget. Desuden vil Easis (tidlige ISIS) også komme og fortælle om de sukkerfri produkter, de kan tilbyde og der vil være smagsprøver.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...