VM medaljer til to cross-veteraner

0
Martin og Flemming har i weekenden også deltager ved DM på banen ved Aalborg, men mere herom senere. Foto: hhr-freelance.dk
Martin “El” Pedersen og Flemming Vad gør det godt på europæiske motocrossbaner

For et par weekender siden kom de to Classic Cross-kørere fra Hadsund Motor Klub, Flemming Vad og Martin Pedersen hjem fra VM for hold i Classic Cross, der i år blev kørt på Brugsgårdbanen ved Randers.

13 nationer var med ved VM’et i Randers. – Vi er fire mand på hvert hold, fortæller Flemming Vad, der deltog i klassen +50 og kom hjem med sølv. Martin Pedersen og hans hold deltog i klassen +70, og selv om ældste deltager på holdet var over 80 år, kørte vi alligevel en sølvmedalje hjem, fortæller “El-Martin”.

Martin Pedersen har ligeledes deltaget i Europa Mesterskaber, der køres over 3 afdelinger i Tjekkiet, Tyskland og Holland. Her blev det til en bronzemedalje i klasser +70 blandt de 52 deltager som var med.

Ved de uofficielle Europa Mesterskaber i klasser +50 blev Flemming Vad samlet nr. 2. Det skete med en 2. plads ved 1. afdeling i Aalborg, en 3. pl. ved 2. afdeling i Tyskland, en 2. pl. ved i Finland og en 5. pl. i Sverige.

Derimod gik det bedre for Flemming Vad i Jeff Schmidt Trofy Cup, hvor han deltog i klassen – 50, og vandt guld. Cuppen køres også over 4 afdelinger, sideløbende med de uofficielle EM afdelinger, og også over 4 afdelinger

Martin “El” Pedersen der kører på en BSA årgang 1965, 440 ccm, er født i Ørum på Djursland i 1947.

Interessen for Motocross opstod i de tidlige ungdomsår, bl.a. fordi der, på det tidspunkt først i tresserne, var tre djurslændinge ved navn Bjarna Jørgensen, Torben Simonsen og Jens B. Skovsen, som dyrkede den spændende sport.

Som el-lærling var pengene små, men Martin glemte ikke sin drøm at komme ud at køre cross.

Så da det blev muligt at gøre drømmen til virkelighed i 1988, blev der indkøbt en 125 ccm Husqvarna, som så blev den første rigtige cross maskine.

Senere i Old Boys karrieren blev Husqvarnaen udskiftet med en KTM, og efter den, blev det så Honda, der blev det foretrukne mærke.

Den bedste placering opnåede Martin i 2004, da han – i kamp med bl.a. Erik Nielsen – opnåede en 2. plads i Old Boys 50+.

I de senere år er det så Classic Cross, der er foretrukket, først på CZ, men Martin ser man nu mest køre på en trimmet BSA, hvor det går rigtigt fornuftigt.

Martin har gennem årene været fast mand på det Danske hold ved CMC DM, og har også kørt med ved de fleste EM afdelinger. Og i 2014 blev det så en topplacering i 66+, med en samlet 4. plads. Kun sort uheld forhindrede Martin i at blive nr. 3 om EM 2014.

I forbindelse med EM serien var Martin i 2009 på Hawkstone Park i England, og den berømte bane husker Martin som en af de største oplevelser, han har haft i Classic Cross.

Forberedelserne og rep. af Cross cyklerne foregår i helårs sommerhuset på Kongshøjvej i Fladbjerg ved Mariager fjord, hvor han og Kirsten flyttede til, efter at have afhændet den el-installations forretning i Havndal, som Martin drev i en årrække.

Martin har ingen planer om at drosle ned med classic cross, tværtimod ses der frem mod næste sæson, hvor en top 3 placering i 66+ EM er et af målene. -DCC

Flemming Vad kørre også BSA B 50 fra 1971 600 ccm motorcykel og er født i Nørager ved Hadsund i 1966.

Flemming kommer fra en meget motorinteresseret familie, idet far Børge og mor Lizzy samt hans brødre, altid har været involveret i motorsport, så Flemming er født med benzin i blodet.

Flemming har selvfølgelig som dreng ræset rundt på forskellige knallerter, og drømt om at blive rigtig god til at køre cross, og når vi ser på de resultater Flemming har opnået indtil i dag, må vi jo sige, at det er lykkedes.

Første “rigtige” crosser var en 50cc Monarck, som blev benyttet i årene 1976-77. I 1978 startede Flemming så op i Hadsund Motor Klub på en 80cc Suzuki, og kørte så i denne klasse til han fyldte 16 år, så kunne der rykkes til ynglinge B klassen.

Til ynglingeklassen blev der indkøbt en ny 125cc Honda (den cykel har Flemming stadig stående hjemme i garagen).

Så snart der kunne rykkes i A klassen, blev det gjort, og Flemming holdt sig til cross og Honda mærket gennem årene. Der er i moderne cross ikke meget plads til at dyrke andre former for motorsport, så det er ikke noget Flemming har forsøgt meget, en lille smule klub trial, er det blevet til.

Et løb som Flemming husker med stor glæde var til ungdoms VM i Italien, hvor hans hold hjemførte en 4. plads mellem verdens bedste. På holdet var bla. andet Claus M – og Tinggård, det resultat er vist nok kun blevet tangeret en enkelt gang.

Den bedste bane i Danmark er Hadsund banen, siger Flemming, der er mange udfordringer, og så er den meget konditions krævende, så den er også god til træningsbane.

De senere år har Flemming så deltaget i classic cross, nok lokket lidt af farmand. I classic bliver der kørt på far Børges super BSAer, og både herhjemme og ude i Europa, står der stor respekt omkring Flemming, han har kørt mange rigtigt flotte placeringer hjem, både nationalt og internationalt.

Flemming synes det initiativ, der blev taget for år tilbage, med starten af DCC, var rigtigt godt, og det sidste tiltag med en EVO klasse vil sikre DCC for fremtiden, spår han. -DCC

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close