Vives fortid ud fra fortællinger og fund

0
Udstillingen kan ses hos Hadsund Egnssamling, Rosendalsvej 8 frem til 31. september. Foto: hhr-freelance.dk
Hvorfor handler sommerudstillingen på museet om Vive?

Sommerudstillingen på Hadsund Egnsmuseum, Rosendals Alle 8 i Hadsund handler om landsbyen Vives historie og udstillingens ophavsmand Birte Overgaard fra Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv fortæller, at et punkt på et af de første bestyrelsesmøder, efter at hun blev valgt ind, var sommerudstilling 2018.

Det blev præciseret, at arkivet dækkede området Vive, Hadsund og fra gammel tid også Visborg.

Hvad arkivet rummede, var der ikke mange der var klar over på det tidspunkt, men da Birte vidste, at hendes mands slægt igennem generationer havde hørt til Vive.

Hun havde siddet i Vive Menighedsråd 2003, hvor man fejrede 100 året for Menighedsloven og havde der været med til at lave både en bog og en udstilling om loven og dens betydning, og igen i 2007 i forbindelse med Grundlovsfesten havde hun lavet endnu en udstilling, dengang om Vive Sogn, og der havde hun fået foræret en kopi af en sten kaldt Vivebrogaardstenen, derfor foreslog hun, at den sten, som var spændende, og som ingen vidste noget om, måske kunne være udgangspunktet.

Det blev vedtaget. Dog skulle den nye museumsinspektør Dorte Kook Lyngholm give grønt lys. Det gjorde hun.

På Arkivet var der ikke noget at finde om stenen, så der blev skrevet til Nordjyllands Historiske Museum, der henviste til deres “Depot” og til Nationalmuseet som Birte Overgaard vidste, havde fået stenen, da den i 1880-erne blev fundet i forbindelse med nedrivning af det gamle stuehus på Vivebrogaard, så der blev plads til et nyt.

Birte Overgaard og Jonna Jacobsen kørte nordpå, hvor de fik set en hel del, og fik kopier med hjem.

Nationalmuseet bekræftede, at stenen var der bag lås og slå, men sendte flotte billeder med ret til at bruge dem. Vi fik fortalt, at de tegn, helleristninger, der findes på stenen, fortæller, at den er lavet i bronzealderen. Det er disse helleristninger, der gør stenen unik, idet tegnene fortæller om levevisen og tankegangen hos den tids folk.

Nordpå fik vi at vide, at der var fundet en køkkenmøddinger, altså boede der i Vive og omegn folk i stenalderen, måske helt tilbage til år 4.000 før vor tidsregning. Meget naturligt levede de langs fjorden, hvor de kunne fiske og sikkert også skyde dyr.

Der blev – lidt ud ad Rostrupvej – i 1940’erne fundet resterne af et bronzesværd. Altså et sværd lavet i bronzealderen. Det fik vi billede af, da det er i så dårlig stand, at det ikke ville tåle en “rejse” til Hadsund.

Der var også papirer, der fortalte, at de udgravninger der i 1990-erne blev foretaget syd for Vive Forsamlingshus, da der på det tidspunkt skulle graves gasledninger ned, havde vist resterne af en jernalderboplads.

På det tidspunkt er folk begyndt at bosætte sig for længere perioder, måske permanent, og altså bygge huse og dyrke landbrug.

Et gammelt testamente fortalte, at Vive Kirke i 1262 havde fået en lille arv. Altså er den ældste del af Vive Kirke temmelig sikkert bygget i begyndelsen af 1200-tallet.

Historien fortæller, at under Grevens Fejde 1534-35 gik det hårdt ud over Dalsgaard i Vive Sogn. Den var da ejet af familien Seested, der bl.a. også ejede Visborgård, som også blev hærget.

Godsejer Jakob Seested fik en god ide. Han havde jo masser af skov, som kunne bruges ved fremstilling af glas, og han ville havde glas i sine vinduer. Så han hidkaldte en glaspuster fra Lübeck. Danmarks første glasværk kom altså til at ligge lige udenfor Visborg. Dalsgård fik vinduer, og det gjorde Visborggård også omkring 1575.

Hadsund Egnsmuseum har netop en udstilling, der fortæller den historie.

I 1768 søgte ejeren af Dalsgård, Niels Møller om tilladelse til at udskiller Vive Bro og Vive Vorde, og så oprette gården Vivebrogård. Tilladelsen blev givet.

I en periode havde ejeren af Vivebrogaard ansvaret for kirken. Men 15. november 1912 blev Vive Kirke selvejer.

Nu er vi så der, hvor Arkivet kan bidrage med oplysninger. Mange flere, end der kunne blive plads til på de nyindkøbte udstillingsvægge.

Der fortælles lidt om tiden i 1800-tallet, hvor der i Vive var fæstebønder, selvejere, vandmølle, skole, købmænd, sognefoged, afholdsforening og en rulleforening.

Jorden var ikke den bedste, så det var en fattig egn. Alligevel blev der bygget en prægtig præstegård, der fik navnet Marienborg. Selvfølgelig har den været igennem en del restaureringer, men den er nu kåret som Danmarks 3. smukkeste præstegård.

Titlen “Vives fortid – ud fra fund og fortællinger” blev foreslået af museumsinspektøren, og sådan blev det.

Af forskellige årsager blev åbningen skubbet helt til 31. maj og den er åben indtil 30. september.

Alle er velkomne til at komme og se udstillingen på museet og besøge Arkivet. Det er gratis.

Birte fortæller gerne og svarer på spørgsmål, så vidt som det er muligt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close