Velbesøgt Natur-, Foto- og Filmfestival

0
Igen i år var der mange smukke billeder at se på Natur-Foto- og FilmFestivalen. ArkivFoto fra 2016.
Støttegruppen for Lille Vildmose Nationalpark bød foråret velkommen og havde inviteret til årets Natur-Foto- og Filmfestival på Lille Vildmosecentret lørdag 7. april.

Det var den 12. festival i rækken, der blev officielt åbnet af politiker Mette Abildgaard, og på festivalen kunne man i år se 55 smukke naturbilleder fra mosen, taget af forskellige fotografer fra store dele Danmark.

I år var de udstillede billeder inddelt i tre kategorier: Portrætter, aktion og landskaber, og direktør på Lille Vildmosecentret, Bo Gregersen kunne glæde sig over, at den gamle Vildmosegaard igen i år kunne ligge lokaler til de utrolig flotte og unikke motiver, og at han var meget imponeret over fotografernes kunnen.

Billederne kan opleves frem til og med den 15. april.

Ud over de flotte billeder kunne de besøgende se en helt ny naturfilm i Lille Vildmosecentrets biograf. Filmen er optaget af Hans Flou og har titlen ’Naturglimt fra Nordjylland’. I modsætning til tidligere år, hvor Hans’ film udelukkende har handlet om mosen, kunne biografgængerne i år glæde sig over smukke klip fra hele Nordjylland, herunder Rold Skov og Vendsyssel.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close