Vandaler i festtelt på Als stadion

0
Danny Juul Jensen fra Veddum (tv) var på stadion for at se på de gamle traktorer. Foto: Ejlif Rasmussen
ALS/VEDDUM: Optakten til sportsdagene i Als med fællesspisning onsdag aften i boldklubben Vikings store telt på stadion blev spoleret af vandaler, der havde været på spil natten til onsdag.

Medlemmer af Als Husmoderforening og boldklubben Viking havde stillet borde og stole op til 150 spisende gæster, og der var kommet duge på bordene. Da et medlem af husmoderforeningen onsdag formiddag ville stille vaser med blomster på bordene opdagede hun, at nogle stole og borde var væltet, duge rykket af og det flød med cigaretsko, dåser og flasker.

Man fik dog det hele ryddet op og stillet på plads inden gæsterne indfandt sig ved 18-tiden.

Som i Als indledte Veddum Idrætsforening også sine sportsdage med fællesspisning i et telt på stadion.

Inden var der udstilling af veterankøretøjer. Et halvt hundrede to og firehjulede motorcykler og biler af ældre dato var en times tid inden, der blev inviteret indenfor i teltet til spisning, hvor den stod på stegt flæsk og persillesovs, linet op i et hjørne af den store sportsplads.

De gamle traktorer var i overtal, og også flere amerikanske flydere og tyske mærker med svulmende hestekræfter tiltrak sig publikums opmærksomhed.

Efter spisningen i Als, hvor den stod på stort tag selv-bord, rykkede man udenfor i den næsten sommerlige aften, hvor unge gymnaster, Tinas Tøser, gav opvisning, og der blev sluttet af med en lille dame-fodbold-turnering.

De kommende dage frem til og med lørdag står den i de to landsbyer på fodbold.

Der sluttes af lørdag, hvor der i eftermiddagstimerne er sambafodbold på Veddum Stadion inden en grisefest i teltet på stadion.

I Als er der på sidstedagen, lørdag, en gadeturnering i fodbold, og som i Veddum inviterer man i Als på grillstegt svinekam.

Ingen skal sulte til idrætsdagene i de to landsbyer.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close