Ung leder af Connect Ung

0
22-årige Lasse Hovgaard Kragh er tiltrådt som leder af Jutlander Banks nyoprettede afdeling for bankens unge kunder, Connect Ung. Foto: Privat.
Jutlander Bank har udpeget en af sine unge medarbejdere, 22-årige Lasse Hovgaard Kragh, til leder af en nyoprettet afdeling “Connect Ung” for bankens unge kunder.

Med Lasse Hovgaard Kragh får unge-afdelingen en leder, der ikke alene kender banken, dens værdier og dens afdelingsnet, men også selv befinder sig i den nye afdelings målgruppe, så han er i øjenhøjde med sin afdelings kommende kunder.

Lasse, der er fra Skørping, afsluttede i sommer sin finansuddannelse, der bød på to års elevophold i Jutlander Banks afdelinger i Støvring og Skørping. Han er student fra Støvring Gymnasium og er nu i gang med Akademiuddannelsen i Aalborg, hvor han bor med sin kæreste Henriette.

I øjeblikket er Lasse Hovgaard Kragh i gang med at lægge sidste hånd på konceptet for den nye afdeling. Connect Ung, der har til huse i Jutlander Banks Områdecenter Hobro, samarbejder med Erhvervsakademi Dania i Hobro, hvorfra en række studentermedhjælpere er ved at blive rekrutteret til afdelingen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close