Udvekslingsaften i Rotary Klub

0
Tre Rotary-udvekslingsstudenter samlet i Hadsund i deres karakteristiske udvekslingsjakker: Julia Saad, Casper Roth og Tllde Hansen. Privatfoto
HADSUND: De har det som regel altid hyggeligt, når de mødes hver onsdag aften på Davinci Ristorante i Hadsund – medlemmerne af Hadsund Rotary Klub.

En af de aftener, medlemmerne i særlig grad ser frem til, er når årets udvekslingsstudenter kommer på besøg for at fortælle om deres oplevelser.

– Det er en fantastisk udvikling, der sker på et år, når det smukke unge menneske drager ud i verden for at stå på egne ben i trygge omgivelser, fremhæver PR-ansvarlig i Hadsund Rotary Klub, Helene Dylmer.

I denne omgang havde Rotary-klubben på ungdomsudvekslingsaftenen besøg af Casper Roth og Tilde Hansen, der begge var på udveksling i Mexico 2016/17, samt Julia Saad fra Brasilien, der i øjeblikket er på udveksling hos Hadsund Rotary Klub og går på Mariagerfjord Gymnasium, hvor hun allerede har lært en del danske gloser.

Samtidig med at Julia er på udveksling i Danmark, har Hadsund Rotary Klub selv sendt Anna Poulsen på udveksling i Minnesota i indeværende skoleår, og det ligger også allerede fast at næste års udvekslingsstudent fra Hadsund bliver Anne Bjørk Højgaard.

Hvor hun skal tilbringe skoleåret 2018/19 er dog endnu ikke afklaret.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close