Trio giver koncert i rosenhave

0
Tine K. Skau, Kai Stensgaard og Ib Buchholtz giver torsdag 9. august fælles koncert i Mariager Rosenhave. Privatfoto
MARIAGER: Duften af roser i Mariager Rosenhave vil torsdag 9. august blande sig med lyden af liflig musik, når de tre musikere Tine K. Skau, Kai Steensgaard og Ib Buchholtz kommer til “Rosernes by” for at give koncert.

Tine K. Skau arbejder til daglig både som musiker, musikperformer, komponist, scenograf, instruktør, og hendes musikalske inspirationsbaggrund spænder lige fra bl.a. Bibelen, folkemusik og salmer til den keltiske musiktradition.

Kai Stensgaard er internationalt anerkendt som marimbakunstner og komponist og er en af ​​pionererne i brug af seks slagkøller, mens Ib Buchholtz er uddannet på Nordjysk Musikkonservatorium – og gennem mange år har været en ledende skikkelse indenfor harmonikaspil inden for stort set alle genrer.

Til den fælles koncert i Mariager har de tre musikere sammensat et særligt koncertprogram, der gerne skulle være med til at sætte gang i rytme- og musikglæden.

Der er gratis adgang. Man er velkommen til at medbringe mad og drikke, og da der ikke er siddepladser, vil det nok også være tilrådeligt at medbringe en klapstol eller et tæppe.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close