To- og firehjulede ind på Veddum stadion

0
Adskillige specielle køretøjer havde fundet vej til Ceddum stadion, blandt andre et par ældre Moris Minor. den ene med lad. Foto: Ejlif Rasmussen
VEDDUM: Der står idrætsuge som overskrift, men det er langt fra alt, der har noget med idræt at gøre de fire dage, som Veddum Idrætsforening tog hul på onsdag aften.

Det var de mekaniske hestekræfter, der først tog Veddum stadion i brug. Foreningen havde inviteret alle, der havde lyst til at vise deres lidt specielle køretøjer frem. Det havde et halvt hundrede ejere af biler, motorcykler og veterantraktorer takket ja til.

Der blev budt på amerikanske flydere, et par Moris Minor- biler – den ene som minilastvogn – og en række store motorcykler, som specielt de unge blandt de mange mennesker, der kom på stadion, interesserede sig for. De lidt ældre årgange samlede sig for en dels vedkommende ved traktorerne.

Efterfølgende var der fællesspisning i et stort telt, der var opstillet på pladsen.

Fredagen står på firmafodbold og en old boys turnering inden raflebægerne findes frem i teltet.

Idrætsugen slutter lørdag med sambafodbold og grisefest i teltet inden “Sideburns” spiller op til dans. Ugen vil så også have bundt på kagedyst, ligesom Veddums fodbolddamer og -herrer vil have fået luftet støvlerne efter sommerferien.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close