Stort rykind til kræmmermarked

0
Der var dagens igennem mange besøgende på markedspladsen og påklædningen vekslede fra korte ærmer til dynejakker. Rigtigt markedsvejr, syntes borgerforeningen i Helberskov. ?Foto: Ejlif Rasmussen
HELBERSKOV: Borgerforeningen i Helberskov kunne glæde sig over, at vejret spillede med, da man holdt sommerens første kræmmermarked og grisefest i Sandgraven ved foden af Bjerget. Det strømmede hele dagen til med mennesker, og adskillige kørte hjem med traileren og bagagerummet fyldt med varer.

Midt på formiddagen, da markedspladsen åbnede, var der overskyet men en behagelig temperatur, og lidt regn ved middagstid gjorde ikke skår i glæden.

Strømmen af mennesker tog til ved frokosttid, hvor der blev lokket med gratis sildebord. Borgerforeningens udgift til sild, smør og rugbrød blev til den gode side opvejet af salget af drikkevarer. De fleste sild blev skyllet ned med en snaps.

Arrangementet sluttede om aftenen med grisefest. Der bredte sig i løbet af eftermiddagen en behagelig duft, så mange af gæsterne på pladsen vendte tilbage og stillede sig i kø med ved grillen.

Borgerforeningen holder sommerens sidste kræmmermarked og grisefest fredag 28. juli.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close