Sommerbussen kører også i 2018 i Mariagerfjord

0
Sommerbussen kører fra badebyen Øster Hurup, og havde sidste sommer kun 119 passagerer. Arkivfoto
MARIAGERFJORD: Sommerbussen – den såkaldte 480-rute rundt om fjorden med udgangspunkt fra Øster Hurup – får lov at rulle en sommer år mere. Også selv om tilbuddet i 2017 ikke var den helt store kommercielle succes.

– Vi giver sommerbussen et år mere. Visit Mariagerfjord har lovet, at de i år vil gøre en ekstra indsats for at reklamere for den, siger formand for teknik- og miljøudvalget i Mariagerfjord Kommune, Jørgen Hammer Sørensen (DF).

Politikerne følger anbefalingen fra fagenheden, Nordjyllands Trafikselskab og VisitMariagerfjord – alle tre parter vurderer, at Sommerbussen også bør være et tilbud i 2018. Visit Mariagerfjord betragter Sommerbussen som et stort aktiv for turismen.

Sommerbussen var en nyskabelse i 2016, hvor kun 33 løste billet. I fjor var bussen afsted på to daglige ture onsdag og fredag. Bussen havde i alt 119 passagerer på de 12 køredage i 2017. Af dem var syv børn, som kørte gratis med.

Selv om belægningen i 2017 altså var relativ begrænset, var der tale om en fremgang i salget, sammenlignet med 2016. Flere gæster gav også udtryk for, at de havde hørt om Sommerbussen allerede i 2016, men først benyttede den i 2017, oplyser forvaltningen.

I 2018 skal Sommerbussen køre to ture alle onsdage i ugerne 27-30. Der skal stadig være guide på turene. Ruten til Vildmosen droppes på grund af ringe interesse, men der skal fortsat kunne købes billetter flere steder.

Kommunens udgift til bussen vil i år være 40.000 kr. Hertil kommer guiden, som Visit Mariagerfjord vil finansiere.

Alt efter hvor mange billetter der sælges, vil den kommunale driftsudgift blive på maximalt 40.000 kr., som finansieres via de årlige bevillinger til NT.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close