Søspejder for en dag

0
- Vi glæder os til at se alle til mange gode timer ved Granlejren og i vores dejlige lejrområde, og vil du gerne være med så bare kontakt Vera Hansen. Foto: Privat.
I Det Danske Spejderkorps Als gruppen går det rigtig godt. Vi har mærket en stigende interesse for at gå til spejder, og vi har endda fået en del mikrober.

Det oplyser Rikke Fonnesbæk og fortæller videre: Vi mødes alle grupper hver tirsdag eftermiddag, og starter altid med samling hvor dagens program bliver gennemgået. Og med det samme er alle spejdere klar til at gå til opgaven med godt humør og opfindsomhed.

Vi forsøger at gøre brug af det skønne område vi bor i og vil gerne hjælpe spejderne til at kende til, hvad der er af forskellige muligheder i Als. Derfor har vi en del fællesmøder. Vi har bl.a. besøgt vores kirke, hvor præsten havde lavet et kirkegårds løb, samt lagt opgaver inde i kirken.

Et par gange er det “gået helt i fisk”. Den ene gang skulle spejderne rense en ørred som vi tilberedte over bål. Den anden mødtes vi alle ved havet. Og der skulle fiskes efter rejer og krabber, som selvfølgelig skulle smages på bagefter. Selvom det var en lidt kold og blæsende forsommer dag var der flere spejder som tog sig en dukkert.

Traditionen tro skulle vi også på hyttetur. Når vi snakker hyttetur i Als gruppen, er den nok lidt utraditionel alligevel. Vi har nemlig ry for at lave nogle vilde ture, og det var også det vi gjorde i år.

8. – 9. april tog vi nemlig hele gruppen med til Reepark. Vi kørte fra Als i samlet flok. Det var en kæmpe oplevelse for alle. Vi oplevede parken efter lukketid. Vi var på sjov jeepsafari, gav ulvene en godnat snack, rørte ved en slange. Og vi overnattede i shelters. Vi sov lige ved siden af ulvene og kunne hører deres hyl flere gange i løbet af natten. Vi kunne også høre uglens vingesus. Og spejderne kan godt glædes sig – næste års hyttetur er i støbeskeen. Og det bliver så godt.

Årets sommerlejr valgte vi igen skulle være en weekend på vores dejlige Granlejr. Men syntes også, at spejderne skulle have en ekstra oplevelse.

Så lørdag morgen efter morgenmad kørte vi til Hadsund Trafikhavn, hvor vi havde hyret sejlskibet Agape til at sejle med os på Mariagerfjord.

Vejret var med os, ikke en sky på himlen, let vind og da vi sejlede med motor mod Hobro fik spejderne mulighed for at gynge i masten, ud over havet. En overvindelse for mange – de fleste var en tur oppe i gyngen. Alle spejdere var også en tur ude i motorbåd og der lød hvin og høj latter fra dem alle imens de “fløj” over bølgerne. Spejderne hjalp med at sætte sejl og på vejen tilbage mod Hadsund, fik de lært at sejle med det kæmpe sejl.

Da vi kom tilbage til lejren var der stadig meget varmt og der var dømt vandkamp, imens et par spejderledere sørgede for aftensmaden.

Nu er sommerferien slut og vi glæder os til at starte op igen tirsdag 15. august kl. 17:00, hvor vi har oprykning. I år starter vi også Mikrober, som er spejder i børnehavealderen. Mikrober må gerne have forældre med til spejdermøderne.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close